22. maj 2025

Peter Welner

Hvorfor vi arbejder med product managers i stedet for project managers

Hos Hyperbolic har vi truffet et lidt modigt valg: Vi bruger slet ikke project managers. I stedet sætter vi product managers i centrum af alt, hvad vi laver. Alt fra de mindste MVP'er til de mest krævende enterprise-platforme. Og det er ikke bare for at være anderledes. Det er en strategisk beslutning baseret på en simpel sandhed: I en verden hvor software driver det hele, er produktet det samme som projektet. Og ja, det fungerer selv i regulerede brancher som pharma, sundhedsvæsen og det offentlige. Vi mener faktisk, at det fungerer ekstra godt netop der.

Problemet med de traditionelle måder at udvikle på

I de fleste IT-konsulentfirmaer deler man projekterne op på midten. En project manager holder styr på planen: tidslinjer, budgetter, ressourcer. En product manager, hvis der overhovedet er en, tager sig af køreplanen, kundeværdien og visionen for produktet. På papiret lyder det ret fornuftigt. I virkeligheden ender det ofte med mål, der ikke hænger sammen, hvor "til tiden" slås med "det rigtige", og det skaber teams, der ikke snakker sammen. Risiko og compliance bliver bare til ting på en tjekliste. Noget man hæfter på bagefter i stedet for at bygge ind fra start.

Vores måde: product managers der tager ansvar for det hele

Hver product manager hos Hyperbolic er selvfølgelig ansvarlig for forretningsresultaterne og skal sørge for, at vi er på linje med kundens strategi og slutbrugernes behov. Men de håndterer også selve udførelsen, driver leverancen, styrer omfanget og koordinerer teams. De sørger for compliance ved at arbejde sammen med et team af jurakyndige, samt eksperter indenfor security og revision. Dette gør vi for at sikre, at kravene bliver fanget tidligt i processen, og derefter implementeret grundigt og ordentligt. Vores product managers er ikke bare strategiske tænkere. De er dem, der får tingene til at ske, og de kan finde rundt i regulatoriske rammer uden at miste fokus på, hvad produktet i sidste ende skal kunne.

Hvorfor det virker i regulerede brancher

Når én person har ansvaret for det hele, undgår man huller. I traditionelle modeller håndterer project manageren planen, og product manageren styrer visionen og værdien for slutbrugerne. I regulerede brancher kan der opstå farlige huller, når man skal overlevere mellem vision og udførelse. Der kan gå ting tabt i processen, specielt når compliance er på spil. Hos Hyperbolic ejer én person begge dele. Det gør det lettere at følge med i beslutninger. Man slipper for modstridende prioriteter mellem "til tiden" og "det rigtige." Og kommunikationen bliver meget klarere med interessenter, revisorer og klienter.

Vi behandler compliance som et produktkrav, ikke noget man tænker på bagefter, og vores product managers ved, hvordan man oversætter regler til tekniske beslutninger. De bygger dokumentation ind i udviklingsprocessen, så den er klar til revision, og de samarbejder med kunden om risikovurderinger, godkendelser og bevisindsamling. Det handler ikke om at snyde reglerne, men om at udvikle ansvarligt fra dag ét.

Der er en misforståelse om, at regulerede brancher ikke kan bevæge sig hurtigt. Sandheden er dog, at de bare ikke kan bevæge sig uansvarligt hurtigt. Vores produktdrevne arbejdsform gør, at vi kan eksperimentere, tilpasse os og levere, samtidig med at vi respekterer alle regler. Vi leverer ikke langsommere på grund af governance, da vi bygger den ind i processen fra start.

Hvad vi har givet afkald på (og hvorfor det har været helt okay)

At droppe project managers betyder, at vi har skullet tænke grundigt over, hvordan vi håndterer risiko, skalering og rapportering. Vi har ingen dedikerede Gantt-diagram person. I stedet arbejder vores product managers tæt sammen med vores meget erfarne udviklere for at lave roadmaps, der giver det overblik og den kontrol, der skal til. Vi har mindre stive rollefordelinger. Vi tror på, at fokus og ejerskab betyder mere end jobtitler. Vores kunder får klarhed, ikke forvirring. Færre lag betyder mere ansvar. Hver product manager ejer resultatet, og der er ikke noget at gemme sig bag, da vi måler vores success på den værdi, vi skaber.

Hvorfor kunder i regulerede brancher vælger Hyperbolic

Vores kunder i regulerede brancher køber ikke bare en masse linjer kode. De stoler på os med forretningskritiske systemer, der skal være sikre, compliant, brugervenlige og have en reel effekt. De arbejder med os, fordi vores product managers forstår både risiko og ansvar. Vi bringer produkttænkning ind i områder, der traditionelt har været domineret af processer. Vi leverer software, man faktisk kan bruge og få værdi ud af, uden at gå på kompromis med de regulatoriske krav.

I komplekse miljøer vinder klarhed

Hos Hyperbolic tror vi på, at den bedste måde at navigere i kompleksitet ikke er mere papirarbejde, men bedre ejerskab. Derfor har vi bygget vores konsulentfirma omkring product managers, der forstår strategi, levering og compliance og ved, hvordan man får det til at hænge sammen. Vi leverer ikke bare projekter, vi bygger produkter, der løser opgaven, følger reglerne og gør en forskel.

[ HyperAcademy ]

Vores indsigter fra branchen