Mobilapp til nem styring af intelligente gardiner
Hunter Douglas er en global markedsleder inden for eksklusive gardinløsninger og arkitektoniske produkter. Virksomheden blev grundlagt i 1946 og har i dag aktiviteter i mere end 100 lande med over 2.000 ansatte. Hunter Douglas er kendt for innovation inden for børnesikring og energieffektivitet, og har udvidet sit sortiment med forskellige teknologiske løsninger til smarte hjem. Det nyeste tiltag i rækken, er smart home-brandet Bliss.
Vi udviklede en brugervenlig mobilapp til Hunter Douglas’ nye Bliss-smartgardiner, som muliggør hurtig opsætning via QR-kode, offline styring med Bluetooth og automatisering med stemmestyring. Løsningen forbedrede hele kundeoplevelsen, differentierede produktet i markedet og blev lanceret på kun fire måneder. Det markerede et vigtigt skridt i Hunter Douglas’ satsning på smart home-teknologi.
Situationen
Markedet for smartgardiner er i vækst, men mange løsninger fejler på brugervenlighed og stabilitet. Nogle af de store udfordringer er opsætning, parring og dårligt designede apps, hvilket har været med til at hæmme udbredelsen. Hunter Douglas ønskede derfor at kunne tilbyde sine kunder en mere enkel og mere helstøbt oplevelse, og hyrede derfor os til at udvikle en komplet digital løsning fra koncept til lancering.
Løsning
I tæt samarbejde med Hunter Douglas ingeniør- og produktteams designede og udviklede vi Bliss Smart Blinds-appen med et skarpt fokus på brugervenlighed og stabilitet. Vi valgte en Bluetooth-baseret tilgang, der fjerner behovet for internetadgang, når brugeren skal opsætte appen. Hvert produkt blev leveret med en QR-kode, der muliggjorde hurtig og fejlfri parring. Appens brugere kan nemt navngive, gruppere og automatisere gardinerne direkte fra appen.
Appen blev udviklet i et agilt setup med ugentlige statusmøder, og blev lanceret som en "minimum viable product" på kun fire måneder. Funktioner som stemmestyring via Siri og Google Assistant, automatisering baseret på tidspunkt og ugedag samt understøttelse af flere enheder blev integreret efterfølgende. Der blev også udviklet en white label-version til forhandlere med et tilhørende CMS til administration af brugere og enheder.
Tech stack
Sprog:
· Java
· Kotlin
· Swift
· Vapor
Teknologier:
· Bluetooth
· Siri Voice
· Google Voice
Resultat
Bliss-appen har styrket Hunter Douglas’ position på markedet for smarte hjem ved at løse nogle helt centrale problemer, som brugerne før har oplevet. Med QR-baseret opsætning, offline funktionalitet og en gennemarbejdet app, får kunderne nu adgang til automatiseret komfort via deres smartphone.
Flere cases
Udforsk vores portefølje af succesfulde cases, der demonstrerer vores ekspertise, kreativitet og dedikation til at levere resultater.